Iværksætteri
Professionel iværksættersparring og rådgivning
PowerTower tilbyder GRATIS iværksætterhjælp!
Er du iværksætter, eller går med en drøm om at blive det, har du sikkert en masse spørgsmål og overvejelser i spil. Vi tilbyder 1:1 sparring før, under og efter start af egen virksomhed - uanset branche og virksomhedstype - og vi kan også hjælpe dig. Vi kender desuden de private tilbud på egnen, og vil gerne hjælpe dig med at etablere kontakt til disse.
Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig.
Iværksættermiljø
PowerTower tilbyder også et fællesskab og gode iværksætterfaciliteter - hvor du får de bedste rammer for din virksomhed. Du kan leje et bord eller kontor på PowerTower, som har afdelinger i Varde og Skovlund. Du kan læse om de enkelte afdelingers priser og tilbud her:
Iværksættersparring & forretningsudvikling
En iværksætters succes afhænger i høj grad af viden – også indenfor de områder som iværksætteren ikke selv er stærkest i.
PowerTower ønsker at udvide iværksættermiljøet med et samarbejde med lokale vækstcentre og innovationsnetværk. Som iværksætter hos PowerTower tilbyder vi dig derfor adgang til netværk, arbejdsgrupper og relevante erfagrupper.
Vi har fokus på innovation og forretningsudvikling med henblik på vækst i den enkelte virksomhed – både ved direkte sparring med den enkelte virksomhed og ved netværksdannelse mellem iværksættere og etablerede virksomheder.
Rådgivning
PowerTower tilbyder rådgivning indenfor en lang række fagområder, se nedenfor. Du kan få udspecificeret de enkelte områder ved at kontakte os:
- Bogholderi
- Revision
- Jura
- Salg- og markedsføring
- Sociale medier
- Forretningsudvikling
- Finansiering og bankforbindelser
- Fonde og tilskudsordninger
- Investorer
- Bestyrelser og Advisory Boards
- Netværk
- Udviklingsforløb
- Forretningsmodel
- Erhvervslokaler
Iværksætterkursus
PowerTower udbyder sit eget iværksætterkursus, hvor du får viden og inspiration om vigtige parametre i forhold til opstart af din virksomhed. Du får konkrete værktøjer og kompetencer til at skabe overblik over forskellige forretningsfaser - og viden til at tegne grundskitsen til din forretningsidé.
Læs meget mere om PowerIværksætterkursus herunder:
Mentorordning
Når du har deltaget i PowerTowers iværksætterkursus har du mulighed for at få tildelt en personlig mentor.
PowerTower har kontakt til et stort netværk af erhvervsmentorer, der er bredt repræsenteret med hensyn til fag, erhvervserfaring, ledelseserfaring, alder og køn. Formålet er at yde den bedst mulige hjælp til iværksættere, som ønsker at benytte sig af en mentorordning.
Med en erhvervsmentorordning fra PowerTower, får du en personlig og erfaren sparringspartner, som kan hjælpe dig med forretningsudvikling og strategiske problemstillinger.
En erhvervsmentors rolle er at sikre fokus, plan og fremdrift i din virksomhed, at stille spørgsmål og være djævlens advokat, at være din indgang til et større netværk samt støtte, følge op og være inspirator.
Vi finder det bedste mentormatch til dig ved hjælp af en matchmaker:
- Iværksætteren udfylder en POWERMAP hvor behov og gabs synliggøres.
- Matchmakeren fra PowerTower foretager herefter en anonym søgning blandt mentorerne, for at finde den mentor som matcher iværksætterens behov for eksterne kompetencer.
- En mentor, eller flere mentorer, melder tilbage til Matchmakeren, og i samråd med iværksætteren vælges det bedste match.
- Matchmakeren formidler kontakten mellem iværksætter og erhvervsmentor, typisk via telefon eller mail, og vurderer, om der skal være tilknyttet en eller flere mentorer.
- Iværksætteren kontakter mentor hurtigst muligt efter tilknytningen.